Glutenfri Bananpandekager
Hvis du ikke har prøvet bananpandekager før, vil du bliver overrasket over, hvor godt noget så simpelt og nemt kan smage. De glutenfri bananpandekager kan nemlig laves på ingen tid, og smagen og konsistensen af banan i pandekagen fungerer rigtig godt, og giver en smag lidt hen ad en banankage.
Bananer har en stor sammenhængskraft, når de bruges i en dej, og det er lige netop, hvad vi udnytter til disse lækre glutenfri bananpandekager. Der er derfor intet mel overhovedet i pandekagedejen, og både ingredienser og fremgangsmåde er simple og ligetil, som du kan se nedenfor. Pandekagerne indeholder desuden intet tilsat sukker, og er derfor et sundt og lækkert alternativ til klassiske pandekager. God fornøjelse!
Ingredienser – Glutenfri Bananpandekager
- 4 æg
- 3 modne bananer
- 1 dl glutenfri havregryn (fås f.eks. HER)
- 1 tsk kardemomme (fås f.eks. HER)
- Lidt salt
- Smør eller olie til stegning
Hæld alle ingredienserne i en blender, og blend det hele til en jævn og forholdsvis flydende masse. Varm smør på en pande. Hæld små klatter dej på panden og steg dem på hver side til de er gyldne og flotte.
Så er pandekagerne klar, og kan spises som de er eller sammen med lidt sirup, frugt, marmelade eller andet lækkert. De glutenfri bananpandekager kan sagtens holde sig i nogle dage, og smager faktisk også ganske godt kolde.
Tip: Er du ikke så meget til kardemomme, så kan kardemommen nemt erstattes med kanel i stedet, hvilket også er rigtig lækkert 😉 Bananpandekagerne kan desuden også laves som store pandekager, hvis man ønsker det. Så skal man blot fylde panden helt ud med dej, når man steger dem.
Se også
Glutenfri Scones med chokolade