Glutenfri Øl – Her kan du finde det
En glutenfri øl kan være svær at skaffe. Og når det kommer til øl og gluten kan det være meget forskelligt, hvordan folk reagerer. Der findes nemlig flere forskellige typer af glutenfri øl, som er produceret på forskellige måder, og det har betydning for mængden af gluten i produktet. I dette indlæg fortæller vi, hvor man kan finde glutenfri øl, og hvad man skal være særlig opmærksom på.
Gluten og øl
Generelt findes gluten i stort set alle klassiske øltyper. Dette er typisk i form af byg i malten, og også i form af hvede, hvis der er tale om en hvedeøl. Glutenindholdet er dog ikke særligt højt i øl, og nogle personer som godt kan tåle en lille mængde gluten, kan sagtens drikke en almindelig øl. Andre kan slet ikke tåle en almindelig øl, og bliver i stedet nødt til at skaffe en glutenfri øl.
Glutenfri øl kan overordnet set produceres på 2 måder. For det første kan øllen produceres med naturligt glutenfri malt. Dermed er øllen 100% glutenfri, men kan til gengæld mangle lidt smag og karakter. Den anden måde er ved at tilsætte et enzym til sidst, som nedbryder den gluten der er i øllen. På den måde bliver glutenindholdet så lavt, at det opfylder lovkravet for at kunne karakteriseres som glutenfri. Det vil sige under 20 ppm ca 20 mg/l gluten. Denne metode er den typiske måde at fremstille glutenfri øl på, og de mest populære øl uden gluten er lavet på denne måde. Der er dog stadig en lille mængde gluten i, og hvis man drikker mange af disse øl på en aften, skal man være opmærksom på, at man ikke får mere gluten end man kan tåle. Det vil fremgå på ingredienslisten, om øllen indeholder byg og/eller hvede, hvor glutenindholdet senere er fjernet.
De 100% naturligt glutenfri øl er ofte nogle lidt mere specielle ølvarianter som f.eks. risøl, quinoaøl, boghvedeøl og lignende.
Her kan du købe det
Mange større supermarkeder har som regel en variant af glutenfri øl, hvis man leder blandt specialøl. Det er dog ikke det store udvalg, og vi har i stedet valgt at fokusere på glutenfri øl, som kan købes over nettet. Her er der lidt flere at vælge i mellem, så man kan finde sin favorit.
Glutenfri Øl: Popstar – IPA fra Mad Scientist
Denne glutenfri øl er en klassisk IPA. Alkoholvolumen er på 6 %, og den er lavet af Mad Scientist, som er et populært firma, der laver kvalitetsøl. Alt i alt en god glutenfri øl, som minder om en normal øl.
Glutenfri Øl: Peter, Pale and Mary
Denne glutenfri øl er en Pale Ale. Den er lavet af det danske bryggeri Mikkeler, som er kendt for sine kvalitetsøl og gode smag. Øllen indeholder 4,6 % alkohol per volumen, og er en klassisk øl som de fleste kan lide.
Gimme Danger
Denne øl er en Imperial Stout. Der er dermed tale om en meget mørk øltype. Øllen indeholder 10,5 % alkohol per volumen, og er en kraftig og meget smagfuld øl. Den indeholder bl.a. smag af mørk chokolade og dadler, og er en interressant og anderledes øl.
Glutenfri Øl: Space Race
Her er der tale om en India Pale Ale. Det er en relativ lys øl med en allkoholprocent på 6,7%. Øllen er lavet af Mikkeler, og har bl.a. smag af tropiske frugter. Alt i alt en rigtig lækker og mild glutenfri øl.
American Light Gluten-Free
Denne øl er en Lager. Den er lavet af det svenske firma Omnipollo, og har en alkoholprocent på 4,4 %. Det er en lys og klassisk øl, som minder meget om almindelige øl.
Det var de øl, som vi havde valgt at tage med her. Har du input eller spørgsmål, er du velkommen til at smide en kommentar.
Se også
Glutenfri Nudler – Her finder du det
Glutenfri Rasp – De Bedste Varianter