Glutenfri Pandekager
Pandekager! En dansk klassiker, som har været højtelsket i mange familier i mange år. Pandekagen er forbundet med hygge, samvær og lækkert bagværk. Det er lige netop noget af det, som man ikke vil gå glip af som glutenallergiker, og nemme glutenfri pandekager er derfor også en efterspurgt ting.
Det er da også en af de ting, som man tit kan købe i en glutenfri udgave i supermarkederne og online, ofte i form af en melblanding som f.eks. DENNE pandekageblanding. Men det faktisk ikke særligt svært at lave glutenfri pandekager selv. Og så smager de hjemmelavede altså også væsentligt bedre end de købte.
Her følger en opskrift på lækre glutenfri pandekager lavet på boghvedemel. Pandekagerne er lige netop nemme at lave, og så smager de himmelsk. Boghvedemel skaber normalt en meget sammenhængskraftig dej, som ofte giver et lidt mere bastant bagværk, og bruges derfor ikke så meget i det søde køkken. I en pandekagedej som denne er det dog vigtigt med sammenhængskraft. Og brugen af boghvedemel fungerer derfor også perfekt, og giver nogle glutenfri pandekager, som minder meget om klassiske dessert pandekager. God fornøjelse!
Ingredienser – Glutenfri Pandekager på boghvedemel (ca. 15 stk)
- 150g boghvedemel (fås f.eks. HER)
- 100g glutenfri havremel (fås f.eks. HER)
- 6 spsk sukker
- 3 tsk vaniljesukker (fås f.eks. HER)
- 2 tsk kardemomme (fås f.eks. HER)
- 6 æg
- 6 dl mælk
- 6 spsk glutenfri øl (kan udelades) – (fås f.eks. HER)
- Smør til stegning
Bland boghvedemel, sukker, vaniljesukker og kardemomme sammen i en skål. Tilføj æggene og rør det til en jævn masse. Tilsæt herefter mælken og øllen og rør igen til det hele er blandet godt sammen. Sørg for at piske evt. klumper ud af dejen. Lad dejen hvile 30-60 min i køleskabet.
Smelt smør i en stegepande. Bag pandekagerne ved middelhøj varme til de er flot lysebrune på begge sider. Tildæk evt. de færdigbagte pandekager med alufolie, så de holder sig varme, mens du bager videre. Server dine glutenfri pandekager med sukker, syltetøj, is, sirup eller andet lækkert.
OBS*: Er du mere til de nemme og hurtige melblandinger, så du slipper for at bruge for meget tid og energi i køkkenet. Så kan denne færdige melblanding til glutenfri pandekager anbefales.
Se også
Erstat hvedemel og brug gamle opskrifter