Boghvedemel

Boghvedemel er en udbredt glutenfri meltype, som er meget markant i smag og konsistens. Boghvedemel har en lidt nøddeagtig smag, og fungerer bedst, når den blandes med lidt mere “lette” meltyper.

Fås her

Vi mener, at den bedste udgave af boghvedemel er Biogans økologiske boghvedemel. Den fås billigst ved at klikke på knappen nedenfor. Her køber man 1 kg. Vil du hellere have en mindre udgave, kan du se en boghvedemel fra Rømer på 500g ved at klikke her.

Boghvedemel i bagværk

Boghvedemel er en meget markant meltype, som er med til at gøre et bagværk meget bastant og grov. Dette er især godt, når man vil lave mættende og bastant bagværk som f.eks. rugbrød, grovbrød, grovboller og lignende. I sådanne opskrifter vil boghvedemel ofte være den mest benyttede meltype. Derudover er boghvedemel særligt godt til at skabe sammenhængskraft og styrke i en dej. I ren form har boghvedemel dog en meget karakteristisk og markant nøddeagtig smag, og derfor bliver boghvedemel ofte blandet sammen med andre meltyper. Især lidt mere “lette” meltyper som rismel, majsmel og lignende fungerer rigtig godt sammen med boghvedemel.

Opskrifter med boghvedemel

Vi benytter os af boghvedemel i følgende opskrifter:

Generel Info

Boghvedemel males af boghvede, som hører til pileurtfamilien (Polygonaceae), og er dermed ikke en egentlig kornsort. Boghvede har på trods af navnet intet at gøre med hvede, og er heller ikke beslægtet med kornsorten. Boghvedekerner kan godt ligne bog fra et bøgetræ, og det er også derfor at bog indgår i navnet.

Boghvede har gennem historien været rimeligt meget dyrket i Danmark i hvert fald siden middelalderen. I 1900-tallet blev boghvede dog brugt mindre og mindre, og forsvandt næsten helt fra de danske marker. I løbet af de seneste ca. 30 år har boghvede dog fået en lille opblomstring igen, og bliver i dag dyrket af nogle danske landmænd.

Gå tilbage til ingrediensliste-guiden.