Glutenfri Bananbrød
Her kommer en opskrift på et dejligt og lækkert glutenfri bananbrød. Flere og flere er begyndt at falde for bananbrød, som egentlig stammer fra USA. Det er på en måde en blanding mellem franskbrød og banankage, og kan derfor både spises med pålæg eller blot som det er.
Dette glutenfri bananbrød er dejligt luftigt, og har masser af lækker banansmag. Det er ikke særligt svært at lave, og er som sagt meget alsidigt, da det både kan bruges som ekstra lækkert brød eller som en lidt sundere kage. Det eneste du skal bruge er en brødform som DENNE, og ellers er det bare med at komme i gang. God fornøjelse!
Ingredienser – Glutenfri Bananbrød
- 120g blødt smør
- 110g brun farin
- 2 æg
- 75g boghvedemel (fås f.eks. HER)
- 75g glutenfri havremel (fås f.eks. HER)
- 50g glutenfri havregryn (fås f.eks. HER)
- 50g kokosmel (fås f.eks. HER)
- 1 tsk bagepulver (fås f.eks. HER)
- ½ tsk salt
- 1 tsk kanel (fås f.eks. HER)
- 4-5 bananer
Pisk farin ind i det bløde smør. Tilsæt æg og pisk det hele luftigt. Tilsæt boghvedemel, havremel, havregryn og kokosmel, og rør det ud i massen. Rør også bagepulver, salt og kanel i blandingen. Tilsæt til sidst bananerne på nær en som gemmes til toppen. Bananer skal blive most og røres ud, så du får en jævn og ensartet masse.
Hæld dejen i en smurt brødform. Del den sidste banan på langs og læg den på toppen af dejen. Bag nu det glutenfri bananbrød i en varmluftsovn ved 170oC i ca. 40 minutter til det er flot gyldent, og virker gennembagt når du stikker en gaffel i. Lad brødet afkøle lidt på en rist, inden du skærer i det, så det ikke falder sammen.
Se også
Glutenfri Mel – Bedste Erstatninger