Glutenfri Fiskefileter
Glutenfri fiskefileter er vores bud på de velkendte panerede rødspættefileter. Fiskefileter kan være en god måde at få fisk på, og så hører det sig ofte til klassiske julefrokoster eller lignende. At panere sine fiskefileter selv er faktisk ikke særlig svært, på trods af at det ikke er så udbredt. Mange køber færdigpanerede fiskefileter, og det er lidt ærgerligt, for hjemmelavede smager altså bare bedre.
At lave glutenfri fiskefileter er heller ikke svært, og tager ikke lang tid i køkkenet. Det vigtige er, at man kan skaffe glutenfri rasp. Læs evt. vores artikel om glutenfri rasp og hvor du finder det. Har man det, er opskriften simpel at følge. Og så kan man glæde sig til lækre, sprøde og hjemmelavede glutenfri fiskefileter. God fornøjelse!
Ingredienser – Glutenfri Fiskefileter (6 stk.)
- 6 rødspættefileter uden ben
- 1 æg
- 1 dl glutenfri rasp (fås f.eks. HER)
- Salt
- Olie til stegning
I en dyb tallerken sammenpiskes ægget. I en anden dyb tallerken hældes rasp i. Tag nu hver fiskefilet, og vend den først i æggeblandingen, dernæst i raspen på begge sider, og læg den så på en varm pande med olie. Steg fiskefileterne ved høj varme i et par minutter på hver side, og krydr dem undervejs med lidt salt. Server de glutenfri fiskefileter med citron og remulade.
Tip: Mængden af panering er en smagssag. Vi foretrækker, at der ikke er alt for meget panering på vores fiskefileter. Men man kan selv tilpasse mængden af rasp, hvis man ønsker mere eller mindre panering.
Se også
Glutenfri Nudler – Her kan du finde dem