Lav dit eget Mandelmel
At male sit eget mel er en lidt undervurderet disciplin indenfor det glutenfrie køkken. For det er faktisk ikke særligt besværligt, og så er det ofte en stor økonomisk fordel. Nogle meltyper bliver man dog nødt til at købe, og andre kræver lidt avanceret køkkenudstyr. Men så er der også nogle, som man nemt kan male selv uden det store besvær. Se bl.a. hvordan du laver dit eget hirsemel eller havremel. Nu vil jeg så gennemgå mandelmel, som er en lidt speciel meltype, men som man sagtens kan lave selv.
Mandelmel – Egenskaber og muligheder
Mandelmel er en vigtig ingrediens i meget glutenfri bagning, og anvendes især i det søde køkken. Melet har nemlig et højt fedtindhold og en lækker konsistens og smag, som gør det meget oplagt til bestemte typer af sødt bagværk. Vi bruger det bl.a. i vores glutenfri polentakage og i vores glutenfri vaniljekranse. Melet er meget karakteristisk i smag og konsistens, og er derfor nem at genkende i et bagværk.
Mandelmel kan derfor være svært at erstatte i en opskrift. Men det kan også være et ret dyrt produkt at købe. Man finder f.eks. mandelmel HER.
Men du kan altså selv lave dit eget mandelmel, hvilket jeg vil vise dig her. Det er nemmere og hurtigere end du tror.
Det skal du bruge:
Det skal du gøre:
Afvej den mængde mandler, som du ønsker at male til mel. Hæld mandlerne i kaffekværnen, og kværn mandlerne indtil de er blevet til fin mel.
Lav ekstra fin mandelmel
Den mel du får ved opskriften ovenfor, vil være lidt brunere end normal mandelmel, fordi man til normal mandelmel bruger afskallede mandler. Når der er skaller med, vil melet også være lidt grovere i det, og ikke føles helt så fint som normal mandelmel. Ønsker man at lave den helt fine mel, kan man dog også det. Så skal man smutte mandlerne først og lade dem aftørre helt fra vand før man blender dem. Men den lidt brune mel med skaller fungerer altså også helt fint, når man bruger det i bagværk.
Kaffekværne
For at lave sit eget mandelmel, behøver man ikke at have noget specielt avanceret køkkenudstyr. En helt simpel kaffekværn vil fungere fint til formålet, og man kan faktisk også få et nogenlunde resultat med en normal blender. Men til andre typer af mel bliver man nødt til at have en hurtigere og mere kraftfuld blendering, før det bliver til fint mel. Her bliver man nødt til at investere i en bedre og mere kraftfuld kaffekværn.
Kaffekværne er ikke særlig dyre og giver gode muligheder for selv at male mange af de mest udbredte glutenfri meltyper, så ofte vil kaffekværnen tjene sig selv ind igen. Klik på knappen nedenfor for at se et eksempel på en simpel og billig kaffekværn, som fungerer rigtig godt til maling af eget mel.
Man kan dog kun kværne lidt mel ad gangen med en simpel kaffekværn, så hvis man bager i store mængder, kan det derfor være en fordel at bruge en blender, når man laver mandelmel. I en blender kan man male meget mel af gangen, men til gengæld bliver melet ikke helt ligeså fint. Og derudover kan en blender være svær at bruge til maling af andre glutenfri meltyper. Men så kan den selvfølgelig bruges til andet madlavning. Er du interesseret i en god blender, finder du en nedenfor.
Vil man både have fin mel og kunne kværne store mængder, så vil den optimale løsning normalt være at investere i en bedre og mere avanceret kaffekværn. Så vil man også have bedre mulighed for at male andre meltyper selv, som kræver en mere kraftfuld kværneproces. Se bl.a., hvordan man kan lave sit eget rismel. En kaffekværn som den, du ser ved at klikke på knappen nedenfor, er både større og mere kraftfuld end den simple kaffekværn, og man kan derfor kværne finere mel og mere mel af gangen. Med en sådan kaffekværn kan du virkelig lave dit eget kvalitetsmel.
Når den bruges den til mandler, skal man dog være opmærksom på, at formen er designet til at modtage kaffebønner. Man bliver derfor nødt til hakke mandlerne kort inden de puttes i kaffekværnen, da mandlerne ellers ikke kan komme gennem kværnen. Det tager derfor lidt længere tid at bruge en sådan kaffekværn til at lave sit eget mandelmel.
Opbevaring og holdbarhed af hjemmelavet mandelmel
Dit hjemmelavede mandelmel kan holde sig i nogle måneder, hvis det opbevares i en plastikpose eller anden lufttæt beholder. Melet har dog ekstra god smag, hvis det bruges frisklavet til bagningen. Og da det er så nemt at lave, kan man næsten ligeså godt bare lave den mængde mel man har brug for, hver gang man bager. Så får man altid frisklavet mandelmel til sit bagværk, og det giver altså lige lidt ekstra. God fornøjelse med projektet.
OBS*: Vil du hellere købe mandelmel, så er det også muligt. Se f.eks. her.
Se også
Glutenfri Pasta – De bedste alternativer
Derfor skal du bruge loppefrøskaller, når du bager glutenfrit!
Hej,
Tak for et spændende oplæg.
jeg overvejer at købe en kværn til at lave mt eget rismel mv. og havde aldrig tændt at jeg måske kunne lave mit eget mandelmel i den. Det kunne virkelig spare mig nogle penge 😛 Jeg bager meget og en af de ting jeg bruger mandelmel mest til er macarons. jeg har selv prøvet at lave mandelmel i min blender men det begyndte at give olie fra sig, hvilket er no go til macarons :/
Mit spørgsmål er: ville en melkværn være bedre? altså vil melet fragive mindre olie iforhold til min kraftige blender?
håber det gav mening 😛
mvh
Nana
Hej Nana.
Tak for dit input. Ja, det er et problem, at mandler nemt kan afgive olie. Vores erfaring er, at mandler også kan afgive olie i en kraftig kværn. Får man hakket mandlerne i den helt rigtige størrelse vil de dog afgive mindre olie, da de er kortere tid om at blive blendet. Så det afhænger lidt af kværnen og mandlernes størrelse. Håber det gav mening.
Mvh Peter
Medstifter af nulgluten.dk